Børn får skadelige PFAS-kemikalier ind med maden → CASPER BILTON

TV2.dk bringer nyheden “58 børnehaver kan være forurenede med PFAS”, som omhandler hvordan vores børn bliver eksponeret for disse PFAS forurenet jordarealer. Det er et stort problem som kommunerne tager alvorligt og derfor bliver jorden testet på livetløs. Problemet er så stort at Regionerne efterlyser flere penge til opgaven, hvis de for alvor skal kæmpe imod PFAS-kemikalierne.

Billede fra dr.dk – “Kortet viser antallet af private parcelhuse, der er på regionernes lister over steder, der kan være PFAS-forurenede. Jo dybere rød postnummeret er, jo flere grunde med potentiel PFAS-forurening er der.”

Flere partier på Christiansborg, er parate til at sende flere penge ud til indsatsen i regionerne. Men DR.dk lufter i en artikel at flere “partier vil have regeringen op i tempo og ind i kampen mod PFAS”. I samme artikel bliver der også fremvist, at PFAS-kemikalierne er ligeledes et stort problem for parcelhus ejere.

Grundet til den store fokus på børnehaver og parcelhuse, er fordi at PFAS-kemikalier har store helbredskonsekvenser for børnene. Hos børn og især drenge er der blevet fundet flere negative korrelationer mellem PFAS og helbred. Der blev hos drenge observeret forringet totaltestosteronniveau, med usunde virkninger på pubertetsudvikling, og senere den mandlig fertilitet.

Det største PFAS problem bliver der ikke snakket om

Ingen ville være villigt til at give sine børn en kop tæppebelægning, shampoo eller øjenmakeup til at slukke tørsten med – og alligevel spiser mange af os regelmæssigt mad, der indeholder nogle af de samme PFAS kemikalier.

For mennesker er den største kilde til PFAS-eksponering fra maden, som de fleste spiser. PFAS er blevet fundet i store mængder i især fisk, æg, mælk og dyr, der bliver opdrættet til slagtning. Bare ved at spise 1 fisk, får man lige så meget PFAS som at drikke en måneds forbrug af PFAS forurenet vand.

Det er normalt for mange danske familier at have æg som en af deres primære protein-kilder. Æg kan blive spist til morgen, middag og aften. Det bliver brugt til bagning, mayonnaise og i forskellige pålægssalater. Men som sagt er æg en stor PFAS spreder. Høns er udsat for PFAS i deres kost/foder, eller hvis de går ude i naturen og spiser. PFAS bliver derfor videreført fra hønen til ægget, da det er den måde som hønen renser sig selv fra kemikalier.

Det er den samme proces for mælk og kød. Køerne eller andre dyr, som bliver opdrættet, får enten foder eller går ude på forurenet marker og spiser. PFAS bliver ophobet i dyret. Derfor får mennesker alt PFAS som dyret har spist igennem sin leve tid, når vi spiser eller drikker de animalske produkter.

Det et kæmpe problem at de danske kostråd råder folk til at spise æg, kød og mejeri. De anbefaler faktisk at man især skal spise mere fisk. Det er netop disse fødevarer som har det største indehold af kemikalier.

Når de fleste børnehaver prøver at følge kostrådene, betyder det at børn får en større eksponering af skadelige PFAS kemikalier fra deres kantine end når de er på legepladsen.

Hvad er PFAS?

Danske fabrikker der gennem tiden har arbejdet med metal, papir, møbler og andre industrier, samt vores lossepladser, har forurenet kæmpe jordarealer med miljøskadelige PFAS-kemikalier.

PFAS (per- og polyfluoroalkyl-stoffer) er en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer. Disse kemikalier anvendes især i en lang række forbruger- og industriprodukter. Lige fra fødevareemballage, brandslukningsskum til overfladebehandling og imprægnering af tekstil, tæpper og i maling.

På grund den svære nedbrydelse af PFAS, kan de nu måles i blodet på befolkningen nærmest overalt i verden. Eksponering for hyppige typer af PFAS har været forbundet med alvorlige helbredseffekter. Man mistænker PFAS-kemikalierne for at skabe nyresygdomme, og en øget risiko for tarmsygdomme. Få epidemiologiske undersøgelser viser en sammenhæng mellem PFAS og luftvejssygdomme. Flere studier forbinder PFAS med børns udvikling, især hos drenge.